Hul i tanden
Vidste du?
Hullets størrelse er afgørende for, hvilken behandling tanden skal have. Jo hurtigere du får hjælp, jo bedre er tanden stillet.
Der kommer huller i tænderne, hvis bakteriebelægningen (plak) får lov at sidde på tanden i for lang tid, derfor anbefaler vi regelmæssig tandbørstning to gange om dagen, for at fjerne bakteriebelægningen. For mange kan det være nødvendigt at bruge tandtråd eller mellemrumsbørster til mellem tænderne, da bakterierne oftest får lov til at sidde her i længere tid. Vores behandlere kan rådgive dig i, hvordan du bedst holder netop dine tænder rene og mindsker risikoen for huller i tænderne.
Hullets størrelse og betydning for behandling
Et begyndende hul betyder, at tandens overflade endnu ikke er brudt. Ved hjælp af grundig instruktion i renhold af tanden og fluoridbehandling på klinikken er det muligt at standse hullet. Her er det vigtigt med regelmæssigt tandeftersyn, hvor vi holder øje med om hullet bliver større eller går i sig selv.
Hvis tandens overflade bliver brudt, er der tale om et lille hul, som også kan blive til et større hul. Nogle gange vil der være symptomer i form af isninger eller smerter. Men det behøver der ikke at være. Behandlingen består i, at der skal laves en fyldning.
Hvis der er tale om et stort, dybt hul, er hullet tæt på tandens nerve. Hvis der er symptomer fra tandens, så vil den være følsom over for varme, kulde og sødt. Nogle mærker ømhed ved tygning. Der kan være risiko for, at tanden skal rodbehandles, afhængig af hvor dybt hullet er. Hvis hullet er helt inde i nerven, så skal tanden med sikkerhed rodbehandles for at kunne bevares.
Plastfyldninger binder til tænderne, og der skal være nok tand tilbage for, at plasten kan sidde fast på tanden. Hvis der er meget lidt tand tilbage, kan det være nødvendigt at give tanden er krone, for at det kan holde til tyggekræfterne.
Vi vil vejlede og rådgive dig til den rette behandling for netop din tand.